Kommunikationsplanlægning er en afgørende disciplin i enhver kommunikationsafdeling og -uddannelse. Virksomheder og organisationer har brug for strategisk tænkende og operationelt handlende kommunikationsfolk, der ved, hvordan man kommer fra mål til resultat.
Kommunikationsplanlægning i praksis viser, hvordan man i fem organisationer reelt arbejder med at planlægge forskellige typer kommunikationsindsatser. Vi kommer med ‘backstage’ i arbejdet med Sundhedsplatformen (Region Hovedstaden), en grøn omstillingsproces (Aarhus Kommune), en stor fyringsrunde (Falck), en landsdækkende rekrutteringskampagne (Skattestyrelsen) og en ny forretningsstrategi (Din Sundhedsfaglige a-kasse).