Organisationskommunikation

Teori og cases om tekst og tale

Anmeldelser:

“Velkommen til en undervisningsbog, som har mindst lige så stor relevans for den praktiserende kommunikatør og rådgiver, der vil blive klogere på teksten, talen, organisationen og sig selv. Tilsammen bliver bogens 10 kapitler, der alle har en stærk kobling mellem teori og praksis, en 360-graders turné gennem de problemstillinger man bliver konfronteret med i alle organisationer uanset om de er private eller offentlige, store eller små. Og så har forfatterne taget deres egen medicin: man forstår hvad de skriver!”​

Anne-Marie Skov, Senior Vice President, Group Corporate Affairs, Carlsberg A/S

“Det er en skarp afgrænsning og et nyttigt input til alt det kommunikationsarbejde, der i dag foregår i organisationer og virksomheder. Redaktøren har haft et skarpt blik på sproget som omdrejningspunkt for den vellykkede kommunikation og et lige så skarpt blik på, hvordan man som intern og ekstern konsulent rådgiver om historiefortælling, gennemslagskraft, argumentationsteknik og konversation.

Antologiens ærinde er at stille skarpt på sproget som kommunikationens kerne og på, hvordan vi rådgiver hinanden om organisationens mere præcise og legitime kommunikationsmuligheder.

Bogen er i det lys banebrydende. Den forbinder mange forskningsfelter fra diskursteorien til retorikken og endnu flere praktiske, konkrete arbejdsfelter: Nyhedsbrevet, medarbejdermødet, de sociale medier. Alt sammen bundet sammen af det samme fokus på organisationens sproglige DNA.

Bogens kvalitet er dens spændstige spring mellem teori og praksis, de mange forskningsfelter og det samlede fokus på sprogets DNA. En imponerende jonglering af antologiens redaktør, Helle Petersen, der selv har 20 års erfaring som kommunikationsarbejder. Det mærkes. Læseren bukker inspireret.”

Kresten Schultz-Jørgensen, Journalisten

Køb bogen her